Snedsted Kirke (ved Thisted) 1884

Kirken er bygget i romansk stil, den er meget anseelig og udmærker sig navnlig ved sine ualmindelige høje mure, hvilke for den oprindelige dels vedkommende, såvel udvendig som indvendig er byggede af hugne granitkvadre. Kirken består af langhus og kor, der har sokkel med skråkant, som tildels skjules i jorden, samt korrundingen, der prydes af en smuk dobbeltsokkel, hvis øverste kant er profileret, medens den nederste afsluttes med en skråkant.
Af senere tilbygninger findes tårnet mod vest og et i 1883 opført våbenhus på langhusets sydside.

Den oprindelige nordlige portal er tilmuret, men er iøvrigt velbevaret, den er høj og slank i sine forhold og omgives på sine sider af almindelige glathugne kvadre samt foroven en firkantet dæksten. Ovenover denne ses både såvel indad som udad en rundbue af kilesten. Set indefra danner portalen, der er overkalket, en dyb blinding, i hvilken dørkarmen viser sig særskilt.

Den sydlige portal, der såvel indvendig som udvendig er kalket, synes at være ganske tilsvarende; men lader sig ej for øjeblikket tilstrækkelig undersøge, på grund af det nye våbenhus’ loft, der skærer den øvre del. Ved indsætning af en simpel dør i nyere tid er dog døråbningens oprindelige forhold blevet forandret, idet der imellem granitoverliggeren og dørkarmen er anbragt mursten i en højde af 21" .

Af de oprindelige vinduer benyttes nu kun 1 i korrundingen, ligesom der findes rester af et andet, som er tilmuret på korets nordside. På denne side af langhuset er i nyere tid indsat 2 spidsbuede støbejernsvinduer omgivne af mursten, der er kalkede. Ovenover spidsbuen af det vestligste af disse, ses ellipsebuen af etældre vindue. Ved en i 1883 foretagen ombygning af granitbeklædningen på den østre del af langhusets sydside er her indsat 2 meget store rundbuede støbejerns vinduer, der væsentlig er omgivet af mursten pudsede i cement, hvori fuger er trukne for at efterlige kvadre, disse vinduer er forsynet med cementsolbænke, samtidig er anbragt et lignende vindue i korets sydside og et mindre parti af kvadrene her er omsatte.

Granitkvadrene på ydersiden af korrundingens mur og på en del af korets nordside ombyggedes også i 1883 og et støbejernsvindue indsattes i korrundingen, der dog her er omgivet af de oprindelige granitsten. Smigstenene på østsiden af det førnævnte oprindelige vindue på korets nordside fjernedes og blindingen udmuredes med små røde mursten i flugt med selve murfladen. En del store jernankre er ved den nævnte ombygning anbragt udvendig på murene. Korrundingen har oprindelig granitgesims med skråkant forneden, men den er fornylig forhøjet, som det synes med mursten og helt overstrøget med cement. I nyere tid er langhusets østlige spidsgavl ombygget med mursten, der er strøgne med farve, ligesom også forskellige partier af korgavlen er ombyggede med samme materiale. Langhusets indvendige længde er 271/2 alen; bredde 11 alen og 10". Korets længde er østvest er 4 alen 3"; bredden nord-syd 7 alen 17". Langhuset har den ualmindelige højde af 101/2 alen til det flade bjælkeloft. Koret har ligeledes bjælkeloft. Den oprindelige romanske granitbue er endnu bevaret, den er meget stor og bæres af et par gesimser med samme profil, muligvis findes der en sokkel; men i så fald skjules den under gulvet.

Fra koret fører en stor granitbue med profilerede gesimser til korrundingen; men under buen er opmuret et tykt skillerum af munkesten, deri er en moderne fyldingsdør. Desuden er der i skillerummet indsat overliggeren af et af kirkens oprindelige granitvinduer. Korrundingen har en halvkuppelhvælving, der synes fornyet i 1883. På langhusets nordside findes over portalen en kvader med stenhuggermærke, nemlig en fordybet kvadrat.

Hvad tilbygningerne angår, er tårnet såvel udvendig som indvendig i betydelig højde (omtrent til overkanten af langhusets mure) bygget af hugne granitkvadre. Vestsiden har sokkel med skråkant, sydsiden med forskellig profil. Tårnets øvre del samt hele muren mellem dette og langhuset er oprindelig bygget af store røde og gule mursten i munkeskifte; men ved ombygning i nyere tid særlig i 1878, hvilketårstal findes på sydsiden, er yderskallen nemlig mod syd og vest fornyet med små røde mursten og kalket. Lydhullerne afsluttes med flade buer; men disse tilhører nutiden.

Tårnets oprindelige arkitektur ses derfor bedst indvendig i det nederste stokværk. Her forbindes det med langhuset ved en temmelig højt spændt smuktformet spidsbue, der på begge sider omgives af false. Mod syd er et vindue af tilsvarende form, indefor hvis murværk i nyere tid er anbragt et rundbuet trævindue. De ydre omgivelser af dette vindue er samtidig forandret og er nu rundbuede murstensfalse. Tårnet har en højt spændt spidsbuet hvælving. Det benyttes nu til materialehus og til opgang til pulpituret, der findes i langhusets vestlige ende. Klokken har følgende indskrift:„Omstøbt i Randers året 1837 af P. P. Meilstrup“.

Våbenhuset er bygget i 1883 af hugne granitkvadre, der synes at være tagne fra den vestlige side af spidsgavlen mellem langhus og kor, dog med murstensindfatninger omkring de rundbuede støbejernsvinduer, af hvilke der findes 3 i den sydlige gavl. Indgangene er gennem et par simple døre mod øst og vest. Våbenhuset har fremspringende tag, der er dækket med skifer, fladt bjælkeloft, og dets kvadrer er overstrøgne med cementfarve. I gavlen sidder en smuk lille udhugget granitsten, der synes at have været et søjlekapitæl. Det rundbuede felt på forfladen udfyldes af romansk bladornament, og uden om dette er en perlestav.

Langhus, kor og korrunding er dækkede med bly; tårnets pyramidetag med tegl.

Altertavlen er i barokstil med udskårne figurer af Frelseren med verdenskuglen, Moses med lovens tavler og slangen, evangelisterne med videre. I midterfeltet findes et maleri af nadverens indstiftelse, herover et andet af jomfru Maria med Jesusbarnet. Alterbordet synes at værre det oprindelige af granit med dækplade med skråkant. Prædikestolen og stolestaderne samt kirkesangerstolen og pulpituret er i renaissancestil. Granitdøbefonten er af sjælden form, idet den i plan danner et firkløver. I koret hænger et stort krucifix, ved hvis sider findes Maria og Johannes. Selve figurerne stammer fra den katolske tid, men en baldakin er i renaissancetiden anbragt over Kristi hoved. Et lille skib er ophængt i langhuset.