Kirkens historie
 
Forord | Kirkebygningen | Erklæring om Snedsted Kirke | Inventar | Orgler | Selvstændigt pastorat | Præsterne | Kirkeejere | Snedsted Kirke 1884 |
Kirkeejere
Den første kendte ejer af Snedsted kirke er Chresten Høgh til Todbøl. Senere var Otto Kragh til Nyborg slot ejer af kirkens korntiende, men han solgte denne til Margrethe Pedersdatter, der var gift med Peder Jacobsen, sognepræst for Snedsted menighed. Denne solgte siden hen i 1682 kirketienden til Karen Christensdatter gift med amtforvalter Jens Hansen i Thisted. Senere overgik kirken til kongen engang midt i 1680‘erne, her forblev kirken i ca. 40 år da man fra statens (kongens) side søgte at bortsælge en del af de kirker, der var i statens eje.

For Snedsted kirkes vedkommende indgav herredsfoged Valentin Beyer et bud på kirken på betingelse af, at han måtte nedrive tårnet, herved kunne der dels spares væsentlige udgifter til kirkens vedligeholdelse, dels kunne materialerne fra tårnet sælges.
Denne praksis var ikke ukendt på denne tid, således var Hundborgs kirketårn blevet nedrevet allerede i 1687, senere blev også tårnene i bl. a. Grurup, Hørdum og Skjoldborg nedrevet p. g. a. manglende vedligeholdelse.

Men Valentin Beyers ansøgning blev dog kategorisk afvist med den begrundelse, at tårnet var så højt og anseeligt, at det udgjorde et sømærke for de sejlende langs Thys vestkyst, men ydermere var kirkens mure og underklædning i en så solid tilstand, at de for beskedne midler let kunne sættes i forsvarlig stand; ydermere var der allerede indkøbt byggematerialer de foregående år, desuden sendte mag. Holger en skrivelse til Frederik d. IV for at forhindre nedrivningen.
Valentin Beyer accepterede rentekammerets betingelser, der foruden bestemmelserne vedrørende tårnet også indebar, at kongen forbeholdt sig jus vocandi, d.v.s. retten til at kalde præster til Snedsted.

Imidlertid viste det sig, at Beyer slet ikke magtede opgaven som kirkeejer, især var kirkebygningen i en så dårlige tilstand, at hansøkonomi slet ikke rakte til at udføre de nødvendige reparationer, der var absolut påkrævet. Beyer havde netop de nødvendige penge, der skulle til for at betale rentekammeret den afgivne tilbudssum, men så rakte hans midleråbenbart ikke længere. For at kunne foretage de nødvendigste reparationer af kirken, blev det derfor nødvendigt, at amtsforvalter Claus Caspergaard overtog kirkens tiendekorn, der lå på lager i amtsgården i Thisted, og som så skulle sælges ved auktion, for at indbringe de nødvendige midler til kirkens vedligeholdelse.

  

Gennem 2 år fra 1720 til 1722 blev der forhandlet imellem Caspergaard og stiftsøvrigheden i Aalborg om tilvejebringelse af de nødvendige midler til de meget omfattende reparationer af kirken samtidig med, at man dybt beklagede Beyers ubetænksommme og overilede køb. Det endte da også med, at Snedsted kirke atter bliver udbudt til offentlig auktion sammen med 3 kirker fra Mors. Den 22/6 1722 blev Snedsted kirke solgt til landsdommer Matthias Thestrup[7] fra Mariager Kloster for 534 rdl.

[7] M. Thestrup var søn af biskop Thestrup i Aalborg og fætter til provst Thestrup i Stagstrup.

Den 18/7 1722 udstedes der skøde på Snedsted kirke med tilhørende kirkegods omfattende en gård i Snedsted på godt 5 tdr. hartkorn, kaldet »Mads Jensens Ødegård«, som sognepræsten mag. Holger havde i brug. En gård i Gjersbøl på knap 2 tdr. hartkorn; en gård i Skjoldborg, som pastor Langebeck drev, samt en gård i Taabel på 3.4.3.0 tdr. hartkorn hvoraf indtægterne skulle gå til vedligeholdelse af Knud Langs begravelse bag alteret i Snedsted kirke.[8] Samme efterår døde Valentin Beyer.

[8] Knud Lang ejede gården Cappel ved Lemvig, var gift med en datter af pastor Peder Jacobsen i Snedsted.

Blandt de senere ejere af Snedsted kirke skal ud over ovenstående Mathias Thestrup nævnes hans fætter provst Thestrup til Rosholm og Øland. Denne ejede kirken indtil sin død i 1758. Kirken har derefter sandsynligvis hørt under Øland under de skiftende ejere, Mads Schmidt fra Lemvig, Niels Jensen Aars, samt kancelliråd Peder M. Lillelund. Ved dennes død i 1789 købtes kirken af sognepræst Niels Bentzen Curtz, Snedsted, for 3857 rdl. Pastor Curtz døde i 1802, men forinden havde han solgt kirken til sin svoger købmand Chr. Lassen Winther i Thisted. Denne må dog omgående have solgt kirken til Mogens Nyeborg, Nørhågård, der i september 1801 står anført som kirkeejer. Denne ejede kirken indtil sin død i 1839, hvorefter hustruen kammerrådinde Nyeborg ejede kirken til 1856, da proprietær Knudsen på Ulstrup i forening med nogle af sognets beboere overtog Snedsted kirke, som de ejede til omkring 1871. Blandt senere ejere kan nævnes N. C. Harkjær, Jens Mikkelsen, der ejede kirken fra omkring århundredeskiftet - senere sammen med Jens Leegaard i Sønderhå - frem til kirken overgik til selveje den 1/1 1918.

Ved overgangen til selveje fastsatte man en afløsningssum, der udgjorde 35.523 kr. Dette beløb fremkom ved, at man gangede gennemsnittet af tienden i perioden 1892 - 1901 med 25. Heraf betalte staten de 28% mens tiendeejerne betalte 72% ved at overtage 4% statsobligationer med en afdragsperiode på 55 år. Dette beløb indgik i stiftsmidlerne.
Grunden til, at interessen for at overtage kirkerne (kirketienden) lå deri, at man hermed kunne indkassere den kirketiende, som alle tiendeydere skulle betale. Var det beløb, som skulle bruges til kirkens vedligeholdelse mindre end den indkomne tiende, ville der således blive et overskud til tiendeejeren. Oprindelig erlagde man tiende i naturalier (korn), men i 1810 blev tiende fastsat til en fast ydelse i byg, der kunne omregnes til et pengebeløb efter kapitelstakst, hvilket var til stor fordel for tiendeyderne, som derved hurtigere kunne bjerge deres korn, uden at skulle vente på at få talt kornet op på marken.