Kirkens historie
 
Forord | Kirkebygningen | Erklæring om Snedsted Kirke | Inventar | Orgler | Selvstændigt pastorat | Præsterne | Kirkeejere | Snedsted Kirke 1884 |
Kirkebygningen
Kirkebygningen, som den ses i dag, er udførligt beskrevet i værket »De danske Kirker« men ud fra de kirkesyn, der er foretaget i tidens løb, og som findes optegnet helt tilbage fra 1687, fremgår det tydeligt, at der fra tid til anden er sket store forandringer med bygningen. Den mest markante forskel i forhold til vor tid finder vi omtalt i Erik Pontoppidans »Danske Atlas«, hvor han bl. a. skriver: »Kirken er stor og har det største tårn der i landet (= Thy), som kan ses af de sejlende ude på havet«. Tårnet var på det tidspunkt et stokværk højere, end det er i dag. Men forud for en større restaurering af kirken i 1791 fik den daværende ejer af kirken, sognepræst Niels Bentzen Curtz tilladelse af Christian d. VII’s til at gøre tårnet lidt lavere samt at tække det med teglsten i stedet for som hidtil med bly. Af en indberetning fra 1801 ses det, at tårnet er af ny opmuret for 2 år siden. En anden væsentlig ændring er, at kirken helt frem til 1933 havde et pulpitur. Af kirkens regnskaber fremgår det, at der allerede i 1691 har været et pulpitur i kirken - sandsynligvis det samme som blev fjernet i 1933. Men derudover fik daværende sognepræst mag. Holger Sørensen Schandorph i 1718 lov til at opsætte et lidet pulpitur over kirkens nordre dør.
 


Billedet er taget fra syd og stammer fra tiden før 1933. Bemærk tagrygningen på tårnet.

En dør, der - ifølge hans ansøgning - ikke havde været brugt i de knap 40 år, han havde været sognepræst i Snedsted. Præsten fik tilladelse til at opføre sit pulpitur, og døren blev muret til.
Overalt i landet blev kirkebygningerne hvert år synet af kirkeværge, kirkeejer og provsten, og gennem disse synsrapporter får man et godt billede af kirkernes tilstand.
Blandt de mangler, der til stadighed dukker op i synsprotokollerne, er dels sydmurens tilstand, der ofte ødvendiggør en omsætning af hele muren eller dele deraf. Et andet ofte opdukkende problem er blytaget. Som et godt eksempel på disse hyppigt tilbagevendende skavanker, kan man f. eks. citere synsrapporten fra 1687, der er den ældste af de bevarede rapporter:

»1. Synede vi blyet på den lave kirke fra tårnet og østerud på den søndre side af kirken, henved 30 opgange er så tynde overalt, at de ikke kan holde vand; kan ikke forfærdiges under 6 skippund bly. (1 skippund = 320 pund) - der skulle således anvendes mindst 950 kg bly.

2. Synede vi et stykke mur på søndre side af kirken fra prædikestolen og vestpå, som for en sikkerheds skyld, både for folk og kirken behøver straks at forfærdiges, hvor stenene har givet sig udad og hænger ganske på hæld, kan, som det synes os, ikke forfærdiges for under 4 læs kalk.

3. Fra tårnet og opad behøver himlen [loftet] og bjælkerne muren, der for nylig er sømmet men forrådnet (hjælp?), og både de velbårne som sognefolkene kan ikke stå i deres stole, når det regner; præsten kan ejheller stå tør i prædikestolen og kirken behøver derfor højligt det omtalte bly«.

Jens Christensen, Gjersbøl.
Jens Jensen,Elsted. Niels Nielsen, Snedsted.

»Således i min nærværelse sandfærdigt passeret. På hans velædle højærværdigheds ordre dets brøstfældighed at reparere; men kirken har ingen midler, uden de 63 sletdaler, som forledenår til stiftskisten er leveret, vil vi ydmygeligen fornemme hans velædle højærværdigheds gunstige ordre og anstalt«.

Mag. Holger Sørensen Schandorph

Året efter er det loftet over alteret, der er så forfalden, at det drysser med støv og puds ned over alteret, men endnu værre er det, at hvælvingerne i tårnet er brudne, så det er forbundet med den største fare at gå op til klokkerne eller stå nedenfor og ringe. Behøver hjælp!
Ved samme lejlighed omtales der et lille hus i kirkegårdsdiget, der er så forfalden, at det kun er til at nedrive, men allerede samme år er huset blæst omkuld; der har sandsynligvis været tale om en kirkelade.
De forskellige kirkesyn viser da også, at det gang på gang er kirkens sydmur, der skrider ud, og at det er blytaget, der er så tyndt, at taget er utæt så der opstår problemer med råd i træværket.

Af større forandringer, der omtales ved synene er, at i 1819 påbød man opsætning af en skillemur mellem selve kirkerummet og tårnrummet.
I 1828 påbegyndte de 2 lærere i Årup og Snedsted at beplante kirkegården med træer. Væsentlige og mere omfattende restaureringer har naturligvis fundet sted fra tid til anden, således finder man følgende bemærkninger vedrørende kirkesynet i 1762, at kirken står under fuldstændig reparation, der blev derfor ikke dette år taget noget kirkesyn. Året efter findes dette meget opmuntrende notat:

» 25/5 1763
På Snedsted kirke, som sidstleden så godt som af ny er opbygt, findes aldeles ingen brøstfældighed hverken indvortes eller udvortes, men alt er i fuldkommen god stand.
I 1801 ejede Mogens Nyeborg på Nørhågård Snedsted kirke, og i de første mange år var der kun småting at udsætte på kirkens tilstand; men i 1820’erne begyndte der at melde sig en række alvorlige mangler, bl. a. omtales der mangler ved blytaget, ved vinduerne og gulvet i kirken, og ikke mindst »himlen« over prædikestolen var i en så elendig forfatning, at den blev taget ned, men da den ikke de følgende år blev repareret og sat op igen, blev der indgivet klage til Cancelliet.
 

Kirken indvendigt. Bemærk trægulv, korrundingen er skilt fra koret ved en mur med dør ind til sacristiet på venstre side af alteret, prædikestolens placering vest for kirkens vindue samt den højt placerede himmel - og endelig hattehylden på syd-væggen

Dette resulterede i, at der blev rejst sag mod Nyeborg ved Hassing Herredstingmed påstand om, at indstævnede burde fortabe sin rettighed til Snedsted kirke. Anklagepunkterne var:
1. Blytaget istandsættes.
2. Himmelen over prædikestolen anskaffes«.

Den 17/6 1835 afholdtes der et syn, hvis resultat var følgende:

»Hvad de forhen udsatte mangler fra tidligere syn angår, da er endnu ingen af dem afhjulpne, imidlertid tilbød kirkeejeren at lade prædikestolen male, de øvrige mangler bliver uophørligt afhjulpne ligesom kirkeejeren tilbød at lade altertavlen opridse. Hvad de først i fjor udsatte mangler angår, da er de tavler til salmenumre, der skulle anskaffes eller opmales tildels i stand, tildels ved at blive det, de øvrige mangler er afhjulpne, når undtages tårnets kalkning samt kirkens indvendige afskrabning og hvidtning, hvilket imidlertid i disse dage fuldføres.
Nye brøst for i år:
1. Klokken bør driles.
2. 8-10 tavler på blytaget bør omlægges, resten efterses.
3. dækket over døbefonten bør fasthænges.
4. 3 vinduesruder på kirkens søndre side i tårnet må indsættes.
Endelig må det bemærkes, at kirken er forsynet med en indadgående dør«.

Dette foranledigede Nyeborg til at sende følgende brev til Cancelliet:

»Af synsforretningen over Snedsted kirke vil det højgunstigt erfares, at jeg til denne kirkes forskønnelse og vedligeholdelse har kostet betydeligt i dette år, ja meget mere end der efter gældende anordninger kunne pålægges mig og at den for tiden kun har følgende mangler:

• Den udsatte mangel på blytaget forbinder jeg mig til at istandsætte inden næste års kirkesyn, og da den først i dette års kirkesyn er udsat håber jeg, at jeg dermed forundes henstand i lighed med, hvad der forundes enhver anden kirkeejer.

•Himlen over prædikestolen håber jeg ganske at blive forskånet for at lade ophænge, dels fordi den vansirer og betager lyset på prædikestolen, dels med hensyn til den smukke opmaling og de smukke kopper, jeg har ladet prædikestolen give, hvormed den er blevet lys og smuk.
Det høje Collegium vil forhåbentlig såvel af den fremlagte synsforretning som af det foranstående højgunstigt erfare, at mine tvende kirker i Hørsted og Snedsted ej lider af sådanne mangler, at jeg bør undergives tiltale, jeg ansøger om, at det mod mig befalede søgsmål må bortfalde«.

Thisted den 24/10 1835
Mogens Nyeborg


Efter synet den 17/6 1835 var der den 13/ 10 samme år blevet udpeget 2 mænd, der skulle syne kirken med henblik på den kommende retssag, deres syn blev afhjemlet den 15/10 1835 og lyder således:

»Afhjemling af syn på (Hørsted) og Snedsted kirke efter anmodning fra Nyeborg; blev foretaget af 2 mænd udvalgt af retten den 13/10.
Kirkeejeren overleverede os vejledende de sidste 4 års kirkesyn 1832-1835. Vi konstaterede, at alle ældre og de ved sidste syn udsatte mangler var afhjulpne, bl. a. himlen over døbefonten er malet og hænger bekvemt. Præstens og degnens stole samt rækværket om alteret er malet smukt med perlefarve; endvidere er altertavlen malet så og prædikestolen, hvilken sidste har fået en smuk beklædning rundt om til vederlag for den brøstfældige himmel, kirkeejeren håbede sig forskånet for. Siderne på alterbordet er malet med sort oliefarve, som vi fandt smuk og passende til det forhæng, som den velsindede frue har skænket kirken.
De befalede tavler i kirken til at opskrive salmenumrene på er færdige og ophængt. Et nymalet og udstoppet knæfald for alteret er anskaffet, 3 nye bjælker er indlagt i tårnet, og kirkeklokken er drilet.
Kirken og tårnet er udspækket og afpudset samt hvidtet både ud- og indvendig. Nye sugfjæl er opsat i hele kirkens sydside; kirkens indkørselsport er opmalet såvel som kirkens døre, de manglende vinduesruder er indsat, kort
sagt fandt vi ingen mangler ved kirken undtagen:

• Den udsatte mangel på blytaget.

• Himlen over prædikestolen er ej anskaffet«.

Dommen i denne sag faldt på domhuset i Vestervig den 8/12 1836, og udfaldet blev:

»Thi kendes for ret. Indstævnte bør som ejer af Hørsted og Snedsted kirker til Thisted Amts fattigkasse betale 10 rbd. rede sølv inden udgangen af april måned 1837«.

Hvorledes vurderede man så de reparationer, der var sket? Det får man et indtryk af ved af læse pastor Brammers betænkning angående kirken:

»Højærv. hr. Biskoppen har under 30. november forlangt undertegnedes betænkning angående hvorvidt landvæsenscommissær Nyeborg som ejer af Snedsted kirke kunne fritages for at afhjælpe de på samme kirke udsatte mangler. Denne min underdanige betænkning har provsten den 4/12 affordret mig.
Imod, hvad der er bemærket i den foranstaltede synsforretning af 13/10 over Snedsted kirke, har jeg intet at erindre, end at den omtalte perlefarvede maling på prædikestolen og især på altertavlen, som til dels må undvære sine indscriptioner, forekommer mig smagløs.
Med hensyn til den borttagne himmel over prædikestolen, da har jeg personligt intet savn ved, at den er nedtaget, da den betog den dunkle kirke noget af det lys, som kommer fra vinduet. Den gamle himmel var desuden så brøstfældig, at man ikke uden nogen fare kunne stå under den. Men når jeg, som jeg bør, ser sagen fra et almindeligt synspunkt, synes jeg, at man lige så lidt bør berøve en kirke denne som nogen anden prydelse, hvormed fædrene har smykket den, ligesom der unægtelig ligger en christelig lære til grund for at anbringe en himmel med en svævende due over prædikantens hoved; at det må have henstand med at istandsætte blytaget således, at det er fuldført inden næste års syn forekommer mig billigt«.

Snedsted præstegård den 14/10 1835
G. P. Brammer

Af andre større istandsættelser af kirken skal også nævnes, at selvom tårnet 1801 var blevet opmuret af ny, var det i 1878 atter nødvendigt at foretage en grundig restaurering at det.


Herom hedder det:
»Siden forrige syn er der foretaget betydelige og bekostelige arbejder med at istandsætte og delvis ombygge tårnet, der viste sig at være meget brøstfældigt.
Som følge af de deraf flydende store udgifter udbad kirkeværgerne sig 2 års henstand for at det arbejde, som de ved sidste syn havde erklæret at ville udføre vedrørende kirkens indre (fornyelse af kirkens inventar, stole, pulpitur m.m.), som ikke har kunnet finde sted p. gr. a. arbejdet med tårnet, kunne udføres på en gang. Herimod havde synet intet at indvende«.

Men allerede i 1882 var der atter behov for omfattende reparationer. Herom indberettede provsten følgende til biskoppen:
Læs mere om Erklæring af Snedsted Kirke