Untitled Document

Kirkens historie

Inventar

Den første fortegnelse over kirkens inventar stammer fra 1711, da mag. Holger blev anmodet om at sende en fortegnelse til stiftet over kirkens ejendele:

»Inventarliste 1711.
1. Kalk og disk af sølv, 28 lod.
2. Do. til sygebesøg 7 lod.
3. Messehagel af rødt fløjl med guldkniplinger.
4. Messesærke: 2 stk.
5. Et gammelt alterklæde med tilhørende dug.
6. Et par messing lysestager, vægt 1 lispund.
7. 3 flasker til kirkens vin.
8. Resens Bibel in qvatro.
9. 1 Ordinants
10. 1 passions....
11. 1 Gradual
12. En alterbog.
13. 2 stk. ligbårer.
14. 1 klokke med streng.
Kalken er opført i Snedsted kirkebog[2] Anno 1687.
1 Ritual
1 liden klokke med streng
Anno 1688: En ny alterbog.
Alt ovenskrevet findes endnu undtagen messehagelet, som af ælde er opmuldnet.
Desuden er af sognefolket og mig givet en ny klokke til kirken anno 1687. Nok har kirken et stort døbebækken i messing 5 daler og 2 mk.
En bog, hvori fødte, copulerede og døde indskrives, påbegyndt 1648 og continueret til dato.[3] Desuden en bog hvori confidentes indskrives, som jeg selv har bekostet«.

Snedsted Præstegård den 7/3 1711

[2] Da kirkens bog her betyder regnskabsbogen, er det muligt, at kalken er anskaffet i 1687
[3] Den egentlige kirkebog. I dag findes der kun kirkebog tilbage til 1759

En tilsvarende fortegnelse finder man igen i 1865, den ser således ud:

»En kalk og en disk, der begge er af sølv indvendigt forgyldt og har indskriften: »A. Joh, sal. Nyeborgs 1855«, som vel skal tilkendegive, at hun har skænket samme til kirken, da hendes mand kammerråd Nyeborg i sin tid var ejer af det meste af kirken, men i 1855, da kalken og disken blev omgjort og forgyldt, var enkefru Nyeborg kun ejer af en del af kirken, da flere i sognet havde købt deres tiender ligesom omstøbningen og forgyldningen blev ført kirkeejerne til udgift, så det havde været rigtigere, om der var skrevet: A. Joh. sal Nyeborgs og medejere af Snedsted kirke.
En tinkande til brug ved altergang.
En tindåse til opbevaring af kirkebrødene.
Et messingdøbebækken og 2 lysestager.
En blikdøbekande, der er malet og blev anskaffet i 1863. De fattiges bøsse, anskaffet i 1856 og har inskriptionen: Ap. 20,35.
To salmebøger, Berggreens klaverbog, 1 bibel, 1 alterbog, Et nyt testament.
Et bord og en stol i sacrestiet.
I kirken er anbragt 3 tavler, hvorpå salmenumrene opskrives, og våbenhuset står 2 skamler til menighedens brug«.

I 1873 blev anskaffet en nummertavle, do i 1889.
I 1866 blev der anbragt et skib i kirken, der var anskaffet af Gravers Pedersen Nørgaard, som var opdraget hos enken Johanne Nørgaard. Skibet er forfærdiget for 22 rdl. på arbejdshuset i Thisted; kirken har ikke overtaget nogen forpligtelse vedrørende vedligeholdelse.
I 1877 ansættes graver og ringer.

Kirkestolene
I 1890 blev samtlige stole i kirken fornyede, da disse allerede i 1882 blev udsat dertil; men efter ordre fra højere sted skulle forstykkerne af de ældre stole bibeholdes, ligesom de, der var så dårlige, at de ikke kunne benyttes, skulle erstattes med nye magen til de ældre, eftersom hele stilen havde antikvarisk værdi og var udført i Christian d. IV’s tid. Arbejdet blev overdraget snedker Chr. Nielsen Steensgaard i Snedsted; Niels Jensen Svankjær udførte det meste af dekorationsarbejdet. Samme år opførtes der en mur imellem tårn og pulpitur for at forhindre træk og kulde i kirken, af sammeårsag flyttedes opgangen til pulpituret fra tårnet til kirkerummet. Alterskranken ændredes fra kileform til en halvrunding. Omkostning: 2300 kr. I 1891 blev alterkalken omstøbt i Thisted, da præsterne K. Christensen og Levinsen fandt den ubekvem at benytte. Der opførtes mur imellem tårnrummet og loftsrummet, for at forhindre blæsten i at spænde blypladerne udad. Ligeledes blev der anskaffet et nyt messehagel i 1892.

Kirkeklokker
I 1688 blev der i forbindelse med reparation af de revnede hvælvingerne i tårnet, indmuret 2 tuder igennem hvilke klokkestrengene skulle føres. Men allerede i 1687 havde kirken modtaget en ny klokke af mag. Holger og en del af sognets befolkning; man kan derfor slutte, at kirken i tidligere tider har haft mindst 2 kirkeklokker eftersom man i 1601 måtte aflevere en stor klokke (klokkeskat).

I 1830’erne havde klokken en revne, hvilket fik den til at lyde falsk, man forsøgte at
reparere den - »drile« den, men i 1837 måtte man lade den omstøbe. Det blev dog i 1893 nødvendigt at ophænge en ny kirkeklokke til erstatning for den, der blev ophængt i 1837, som var revnet med fare for, at den kunne styrte ned. Den nye klokke vejede 915 pund og blev støbt på Aarhus Maskinfabrik og kostede 477 kr., hvoraf man straks betalte de 177 og lånte 400 i sparekassen. Den gamle klokke vejede 890 pund. I 1967 blev der sammen med tårnuret ophængt en ny og større klokke ved siden af den fra 1893. Den nye klokke var skænket af menigheden.

Korbuekrucifixet

Kristusfiguren stammer fra 1500-tallet, hvorimod de 2 sidefigurer, Johannes og Jomfru Maria, stilmæssig stammer fra tidlig gotisk tid, d.v.s. fra tiden omkring år 1300. Krucifikset hører således til blandt det ældste af kirkens inventar.
Oprindelig var det anbragt i korbuen, men i 1865 beordrede kirkesynet, at en kristusfigur over kordøren skulle tages ned p.g.a. brøstfældighed, som gjorde det risikabelt at færdes under den. Der blev senere fremstillet et kors af fyrretræ, som sammen med kristusfiguren blev anbragt på venstre side af triumfbuen. Ved restaureringen i 1933 blev den anbragt på sin nuværende plads sammen med sidefigurerne Jomfru Maria og disciplen. Malingen på disse figurer stammer fra 1700-tallet.

Døbefonten
Døbefonte er i langt de fleste tilfælde den del af kirkens inventar, der går helt tilbage til kirkens opførelse, og Snedsted kirke danner næppe nogen undtagelse i denne henseende.

Derimod adskiller døbefonten her sig fra mange af døbefontene i Thy ved ikke at tilhøre de såkaldte »Thybofonte« (Sjørring og Thisted) d.v.s, at fonten står på en fod, der minder om en basis for romanske søjler, der er forsynet med hjørneknopper. Kummen er firkløverformet og forsynet med midterafløb. Dåbsfadet er købt til kirken i 1686 af Peiter Boggers på Neesgård for 5 daler og 2 mark. Fadet stammer fra Nürnberg er fra ca. 1570’erne.
Helt frem til 1870 var døbefonten bemalet med farvede bånd, som først efter den tid blev fjernet. Desuden var der anbragt en »himmel« over døbefonden.

Altertavlen
Blandt kirkens inventar er altertavlen noget af det mest iøjnefaldende. Den er udført af Chr. Jacobsen (1622-1708) fra Romlund nordvest for Viborg en gang i 1660’erne og er sandsynligvis opstillet i Snedsted kirke ca. 1669. Chr. Jacobsen var en meget anerkendt billedhugger og -snider, som bl. a. også har udført Anne Søe og Enevold Berregaards epitafium i Thisted kirke og prædikestolen i Ejsing kirke samt altertavlen til Ikast kirke. (Denne brændte desværre i 1904). Altertavlen er udført i bruskbarok, og ved to kraftige vandrette linier er den delt op i 3 afsnit, nederst postamentet med 3 felter omgivet af 2 drengebørn (putti). Det midterste af disse felter bar oprindelig indskriften: »Til Guds Ære og denne Tafflis Staffering hafver ærlig og welb. Joachim Christopher Stensen, kongelig Majestæts Befalingsmand over Thyholm Provstie foræret X rdl, 1669« På begge sider af dette felt, var der oprindeligt anbragt følgende 2 adelsvåben. Her gengivet efter S. Abildgaard:
Joachim Christopher Steensens våbenskjold · Formodentlig hans mødrene våbenskjold
Herover findes hovedfeltet med maleri af den sidste nadver omgivet af Moses til venstre og Kristus som verdensfrelseren (Salvator) til højre. Derover et noget naivt korsfæstelsesbillede flankeret af de 2 dydefigurer retfærdigheden „Justitia“ t. v. og lykken „Fortitudo“ t.h. Desuden findes de 4 evangelister afbilledet på tavlen - 2 yderst på hovedfeltet og 2 på den ovenpå liggende bjælke ved siden af dydefigurerne. Hvilke malerier, der fra starten har præget altertavlen, vides ikke med sikkerhed, måske stammer de 2 øverste malerier af henholdsvis korsfæstelsen og den opstandende Kristus fra den oprindelige udsmykning af altertavlen. Desuden ved man, at der i fodstykkets sidefelter oprindelig var malet de 2 oven for viste skjolde; disse er siden blevet erstattet med inskriptionerne: »Loven blev givet ved Moses« og »Sandheden kom ved Jesus Kristus«. I kirkens regnskaber finder vi følgende kontrakt med Jens Thrane og kirkens forsvar: »Jeg underskrevne Jens Thrane har i dag accorderet med Snedsted kirkes værger i overværelse af mag. Holger Sørensen Schandorph om at staffere Snedsted kirkes altertavle, hvorudi Nadverens historie skal indføres. Hvor nogen mangler findes overalt på altertavlen at renovere med guld og sølv, alt på egen kost og materialier for 24 sletdaler. Jeg forfærdiger dette således, at jeg skal være ansvarlig, hvilket jeg med egen hånd bekræfter«. Snedsted Præstegaard den 6. april 1710 Jens Thrane Af kirkesynene, der er foretaget årligt, fremgår det, at altertavlen har lidt af mange skavanker, f.eks. d. 17/6 1835 bør den opridses, men den 15/10 s.å. fremgår det, at den er malet i en perlefarve, hvilket foranlediger pastor Brammer til i sin indberetning til stiftet om Snedsted kirke at bemærke, at han finder den nye farve smagløs, lige som han også beklager sig over, at de oprindelige inskriptioner på altertavlen er blevet overmalede. Ved synet det følgendeår påpeges det da også, at de overmalede inskriptioner atter bør fremdrages. Ved synet i 1846 bemærkes det, at nadverbilledet med samt sin underskrift skal ferniseres; endvidere er de 2 andre billeder ovenover, »aldeles uanstændige og vanzirede og skal ommales«, ligeledes skal bagtæppet bag alteret males op. I 1866 udsættes altertavlen atter til opmaling, ved den lejlighed bliver billederne malet af C. A. F. Neve fra Thisted, som istandsatte Thranes nadverbillede, tilføjede en sixtinsk Madonna øverst på tavlen samt en svævende engel, disse 2 sidste tilføjelser kan i dag ses bag altertavlen. Kirken har i årenes løb gennemgået flere større restaureringer. Ved en sådan i 1933 blev altertavlen delvis ført tilbage til sin oprindelige skikkelse, de tidligere påførte farver fjernedes, og de oprindelige farver sort, guld og sølv kom igen i anvendelse. Denne restaurering blev udført af arkitekt Jens Foged i Thisted under Nationalmuseets vejledning. Indledningen til denne restaurering tog sin begyndelse allerede i 1915, hvor Nationalmuseet udtaler:

»Altertavlen er et noget groft og kraftigt virkende snitværksarbejde indfattende små maleriarbejder, som iflg. en svunden indskrift har kgl. Majestæts befalingsmand Joachim Christopher Stensen givet 10 rdl. til denne tavles staffering. Malerierne er desværre overmalede i 1867 og nu yderst tarvelige, og samtidig er sikkert snitværkets farver ændrede og forringede.
Det dekorative snitværk fortjener absolut at bevares, og det ville være ønskeligt at få altertavlens gamle farver restaurerede, men da en sådan restaurering iflg. overslag vil koste 1400 kr. og i det mindste ikke under 1200 kr., og da malerierne ikke lader sig genfremdrage eller restaurere, har museet ikke noget at erindre imod, at synet får lejlighed til at vælge imellem flg. alternativer:

1. At lade rammen korrekt restaurere og derefter anskaffe nye billeder.
2. Begynde med at anskaffe nye billeder og derefter lade rammen overmale i harmoni hermed.

I sidste tilfælde må museet fremhæve, at alterets nye farver bør males over de nuværende uden afætsning, og at man endnu mindre bør afætse træet for at lade det stå i dets naturlige farve, en fremgangsmåde der ganske ville ødelægge udskæringens virkning, og at påskeverset i fodstykkets felt, hvis smukke kursivskrift sikkert er malet på grundlag af en gammel indskrift og derfor bør bevares uforandret«.

M. Mackeprang

Prædikestol
Prædikestolen bærer årstallet 1603, og er altså det næstældste stykke inventar i kirken, det er 5-delt og bærer en kristusfigur omgivet af de 4 evangelister.
Disse figurer var i mange år overmalede med egetræsfarve og forsynet med skriftsteder, men figurer atter fremdraget.
Oprindeligt var prædikestolen anbragt imellem de 2 vestlige vinduer i kirkeskibets sydmur, men blev ved kirkens restaurering i 1933 flyttet til sin nuværende plads, samtidig blev det ført tilbage til sit oprindelige udseende, ved at man fjernede den egetræsmaling den var blevet forsynet med i 1865 og genskabte de oprindelige skriftsteder.
Af kirkens regnskaber fremgår det, at i 1712 var underdelen af prædikestolen fuldstændigødelagt, og Chr. Christensen i Beersted forfærdigede en ny underdel.

		Alterkalk
		Alterkalken stammer fra 1855 og bærer indskriften A. Joh. sal. Nyeborg og er skænket kirken af Mogens Nyeborgs enke Anna Johanne Bondorph, den blev dog i 1891 omstøbt i Thisted på foranledning af pastor Levinsen, da den efter hans mening var for ubekvem at anvende ved altergang. Foruden denne kalk findes der også en sygekalk fra 1600-årene. I 1898 anskaffede man en alterkande og oblatæske. Alterstagerne stammer sandsynligvis også fra omkring år 1600.

Kirkeskib
I kirkens midtergang hænger et tremastet skib skænket til kirken af Gravers Pedersen Nørgaard, der var sømand og brorsøn af lærer Gravers Nørgaard. Skibet blev ophængt i kirken 9. februar 1866 før Gravers Nørgaard gav sig ud på den sejltur, der skulle blive hans sidste rejse.
Skibet havde kostet 22 rdl. og var udført på arbejdshuset i Thisted.

Til kirkens tidligere inventar må også henregnes:

1). En gravramme for pastor Jens Povlsen død 1639. (fjernet i 1866 på betingelse af, at den blev opbevaret på et sikkert sted).
2). Bag skriftestolen en nedslidt gravsten af kridtsten, dog kan der skimtes 2 personer og 2 våben, som menes at tilhøre en Hardenberg til Todbøl.
3). Bag alteret under gulvet en muret begravelse hvori tidligere har været nedsat Enevold Stygge og frue, Birgith Dyhre til Todbøl. Disse begravelser var dog allerede fjernet på Pontoppidans tid.

4). Desuden fik Knud Gregersen Lang, der var byfoged i Lemvig, tilladelse til at indrette en begravelse for sig og sin kone samt sine svigerforældre pastor Peder Jacobsen og hustru Margrethe Pedersdatter.
Til vedligeholdelse af denne begravelse testamenterede Lang indtægterne af en af sine gårde i Tåbel, som dog senere mageskiftedes med Korsgård i Snedsted.

Disse ting findes omtalt i Erik Pontoppidans ovenfor nævnte danske atlas Til kirkens udsmykning hører også to kalkmalerier forestillende adelsvåben tilhørende adelslægter på Todbøl. Til højre for kordøren Jørgen Høegs fædrende våben. Til venstre for kordøren findes våben, der stammer fra slægten Skram, idet Jørgen Høegs søn Chresten var gift med Anna Skram. Disse våben blev fremdraget ved restaureringen i 1975.
Kirkens belysning leveres af 3 lysekroner i loftet, hvoraf den midterste blev ophængt i 1933. De 2 andre er ophængt i 1964/65 - den ene skænket af en anonym giver, den anden ved bidrag fra medlemmer af menigheden.
Lampetterne i kirken er ophængt i 1975.