Untitled Document

For at danne sig et indtryk af hvorledes en stenkirke er blevet opført, kan man læse Martin A. Hansens novelle: »Bygmesteren kommer for at rejse kirken«. Som vigtige kilder til oplysninger om kirken og dens forhold i ældre tid er bispearkiverne og provstearkiverne, som nu opbevares på landsarkiverne af stor betydning, og blandt de protokoller, der giver fyldige oplysninger om kirkerne, er synsprotokollerne, hvori anføres de mangler, der ved de årlige syn af kirkerne påtales; men også biskoppens visitatsprotokoller fra hans rejser rundt i landet giver ofte gode oplysninger. Derudover findes der også tit righoldig korrespondance mellem sognet og især provstiet.
Af andre kilder til belysning af sognet skal også nævnes pastoratets egne protokoller, hvortil naturligvis først og fremmest hører kirkebøgerne med oplysning om beboerne ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Herudover bør også nævnes præstens dagbog, liber daticus, der ofte kan give nyttige oplysninger om forhold i sognet.

Kirkens historie

Forord \| Kirkebygningen \| Erklæring om Snedsted Kirke \| Inventar \| Orgler \| Selvstændigt pastorat \| Præsterne \| Kirkeejere \| Snedsted Kirke 1884 \|

Forord - af Esper Lønborg Snedsted kirke er, som de fleste danske landsbykirker, opført for omkring 800 år siden. Oprindelig bestod den kun af skib og kor, senere kom tårnet til formodentlig i 1500-tallet, og sidst er våbenhuset kommet til i anden halvdel af det 19. århundrede.
For at danne sig et indtryk af hvorledes en stenkirke er blevet opført, kan man læse Martin A. Hansens novelle: »Bygmesteren kommer for at rejse kirken«. Som vigtige kilder til oplysninger om kirken og dens forhold i ældre tid er bispearkiverne og provstearkiverne, som nu opbevares på landsarkiverne af stor betydning, og blandt de protokoller, der giver fyldige oplysninger om kirkerne, er synsprotokollerne, hvori anføres de mangler, der ved de årlige syn af kirkerne påtales; men også biskoppens visitatsprotokoller fra hans rejser rundt i landet giver ofte gode oplysninger. Derudover findes der også tit righoldig korrespondance mellem sognet og især provstiet. Af andre kilder til belysning af sognet skal også nævnes pastoratets egne protokoller, hvortil naturligvis først og fremmest hører kirkebøgerne med oplysning om beboerne ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Herudover bør også nævnes præstens dagbog, liber daticus, der ofte kan give nyttige oplysninger om forhold i sognet.
Pligten til at føre kirkebog blev pålagt præsterne af Christian IV i 1629, men først i 1813 blev det påbudt, at der i hvert sogn skulle føres 2 kirkebøger, og disse måtte aldrig overnatte under samme tag af hensyn til brandfaren; men på dette tidspunkt var der allerede gået utallige kirkebøger tabt i flammerne. For Snedsteds vedkommende går kirkebøgerne ikke længere tilbage end til 1759, skønt vi ved, at der allerede i 1648 var påbegyndt en kirkebog, som det fremgår af en indberetning fra 1711. Som afslutning på omtalen af kirkebygningen er medtaget Frits Uldalls beskrivelse af Snedsted kirke fra 1884 altså umiddelbart efter den store restaurering, der blev foretaget i 1882/83. Frits Uldall (1839-1921) var en meget anerkendt arkitekt med speciale i kirkearkitektur både med hensyn til opførelse af nye kirker og med hensyn til restaurering af gamle kirker.