Untitled Document

Kirkens historie

»Erklæring om Snedsted kirke

Min erklæring om det arbejde, der i slutningen af forrige år er udført på Snedsted kirke og jeg skal efter at have givet kirkeværgen lejlighed til at udtale sig i hoslagt skrivelse ikke undlade at bemærke at der i 1882 blev givet Snedsted kirke pålæg af synet om at forny stolene og andet inventar i kirken i den forventning, at udbueningen på sydsiden, der gennem flere år har været nævnt, men ved lodning hvert år vist sig uforandret, og støttet af flere større ankre i muren truede muren fremdeles ikke med at forskyde sig yderligere.
Dette indtraf imidlertid ved tøbruddet efter vinteren 1882-83, ja ikke blot her, men også i sacrestiet bag alteret opstod der en større revne i loftet, så præsten ikke turde opholde sig der.
Så snart jeg erfarede det, pålagde jeg yderligere kirkeværgerne ikke at foretage sig noget reparationsarbejde, før man ved det ordinære syn havde besigtiget kirken.

Man fandt da, at det nødvendigste arbejde med murene måtte udføres hurtigst muligt, så meget mere, som der var blevet anbragt stivere ved sydmuren og i synsprotokollen anførtes, at muren mod øst såvel som en del af muren mod syd må omsættes, ligeså istandsættes forbindelsen imellem våbenhuset og kirken, anslået til 1200 kr. og udført inden medio september.[1] Da dette arbejde kræver en større udgift, gives foreløbig henstand af de i fjor givne pålæg om fornyelse af kirkens inventar.

Værgerne ved Snedsted kirke har i en længere årrække fungeret som sådan, den ene er skolelærer og kirkesanger Nørgaard; den anden er en mand, der har ladet opføre mange bygninger, nemlig mølleejer Jacob Larsen, indtil i fjor amtsrådsmedlem. Jeg oplæste for dem den ministerielle skrivelse af 1/5 1882, skønt der året i forvejen var givet dem et exemplar heraf, desuden lod jeg mit eget exemplar blive hos dem, samt gjorde dem opmærksom på det hensigtsmæssige i at søge en arkitekts vejledning, men fik til svar, at Snedsted kirke var en ganske almindelig landsbykirke, og man måtte være forberedt på en udgift, der var 1000 kr. større, eftersom den arkitekt, der havde givet anvisning på opstilling af den nye klokke på Hundborg kirkes vestre gavl, havde forlangt 500 kr. for sin medhjælp; at Snedsted sogn var et fattigt sogn hårdt betynget af udgifter til skole og fattigvæsen og ikke tålte forøgede udgifter.

Tvende gange i sommertiden tilbød hr. Uldall sin medvirken for mig gennem tredie mand. Jeg underrettede begge gange kirkeværgerne derom; men de frabad sig den og accorderede med en murermester, der havde et særdeles godt ord på sig her i Thy; han har tidligere arbejdet som svend i Aarhus for at uddanne sig yderligere og opført alene 2 stationsbygninger til vedkommendes fulde tilfredshed, men også flere store bygninger på hovedgårde såvel beboelseshuse som vidtløftige udhuse; men da han påtager sig for meget arbejde kunne han, skønt han holder 7-8 medhjælpere, ikke begynde arbejdet ved Snedsted kirke, før det skulle have været færdigt, og da mesteren ville arbejde der med 2 håndlangeres bistand, trak reparationen ud lige til jul, dels p. gr. a. et regnfuldt efterår, dels fordi der faldt langt mere ned ved murene end beregnet, ja apsis måtte opføres påny helt fra grunden, derved skal de anslåede udgifter på 1200 kr. være steget til 2600 kr. (kirkeregnskaberne har jeg endnu ikke modtaget). For at granitstenene kunne komme på deres tidligere plads, blev der sat numre på dem, som let kunne fjernes.

Ved juletid anmeldte kirkeværgerne for mig, at reparationerne kunne anses for at være tilendebragt, men samtidig tilkendegav bygmesteren, at afpudsningen kun lige var begyndt, men ville blive fuldført i forårstiden, derfor er intet ekstrasyn foretaget, og nu da arkitekt Uldall, der har bedre indsigt deri, har påtaget sig den ulejlighed uopfordret og gratis at efterse alt nøje og give indberetning derom, fritager han den for en provst brødløshed, ja med befordring bekostelig forretning at foretage eftersyn.
Samme Uldall besøgte mig for nogle år siden for at tilbyde at ville træde i den ene synsmands sted mod at oppebære en sådan godtgørelse, men da ingen af de beskikkede synsmænd ville give slip på denne deres løn, blev der intet deraf; dog selv om staten kunne skaffe ham honorar, ville han sikkert være en mindre velkommen synsmand hos præster og kirkeejere, da der sikkert ville blive stillet temmelige bekostelige fordringer.
Våbenhuset i Snedsted var tidligere opført af brændte sten, nu er dertil brugt de indvendige granitsten i apsis og dér erstattet med helbrændte mursten.
Hvad de nye jernvinduer angår, da er derom intet pålæg sket af synet, men de er frivilligt indsat af kirkeværgerne efter at nedrivningen af murene antog større dimensioner, end oprindeligt formodet. Jeg har erkyndiget mig om deres størrelse og fået til svar, at de 3 vinduer i højkirken og koret er lige store 4 alen og 2" høje og 71/2 kvarter hver, med 55 ruder i ! og 26 rundbuede med et kors. Dersom de skulle have været højere, ville den karm, der er {ud} for prædikestolen gået bunden af prædikestolen for nær, da der fra vinduesskråningen til bunden af prædikestolen kun er 31/2 kvarter.

Vinduerne i sacrestiet og våbenhuset er ligeledes af samme størrelse nemlig 2 alen og 3" høje og 25" brede med 28 ruder i ! og 19 buede; et mindre fag er anbragt i gavlen af våbenhuset. I alle fag er der trækvinduer med gitter. Når hr. Uldall udtaler ønsket om, at granitkirken fik indersiderne renset for hvidtning, hvor murene helt er opført af hugne kvadre, er dette sidste vist kun få steder tilfældet, og lod min formand i embedet overalt væggene aftrække med kalk i lod for at frembringe et hyggeligere syn, end de ujævne sten i de skrå vægge frembød i de fleste, måske alle kirker«.

Et indtryk af den omfattende restaurering, der foregik i 1882-1883 kan man også få gennem kirkens regnskab fra dette år:

Indtægter.
Overført fra forrige år kr: 1138,36
Indvundne renter af 1100 kr. 22,00
2 tdr. skyldbyg 20,00
Knud Langs begravelse 4,00
Pligtarbejde 46,00
Solgt 1 1/4 td kalk 4,37
For solgte materialer 136,75
Ligning på tiendeejere 2 kr/td htk 358,50
Ialt: 1729,98
Lånt af Mathias Kjærgaard, Nørhå 1400,00

Udgifter
Kgl. Skatter 93,59
Expenser 26,63
2 alterlys 14,00
En lænestol til præsten 12,00
3 fag jernvinduer fra Horsens *102,00
Løn til håndlangere *44,00
Mads Tandrup for tegning *4,00
Mads Krabbe for smedearbejde *176,67
Tømrerarbejde *168,20
Glarmester Lynge i Thisted *53,50
Blytækker Damsgård *81,25
Bly *329,58
4 fag jernvinduer fra Thisted *61,35
Tømmer, Cement m.m. *390,33
Kalk, mursten *265,88
Nikolaj Tandrup for murerarbejde *484,70
Samme for brug af hejseværk *30,00
Skiffersten *88,14
Div. udgifter 5,52
Brandassurance 12,00
Nedbrydelse af våbenhus *16,00
2 arbejdsmænd à 2 kr/dgl *215,00
Stationskarl for af- og pålæsn. *2,00
Avertering 2,90
Tov til kirkeklokken *3,75
Saltsyre til rensning af sten *10,50
Fragt af bly fra banen *13,55
Transport *10,50
Fragt fra DSB *30,88
Rengøring af kirken *4,00
Div. udgifter 16,88
Kbm. Brunsgaard 20,27
Skolefonden 5,60
Tømmer og brædder 54,25
Løn til kirkeværge 32,00
Forsk. udgifter 116,26
Ialt: 2998,16
Beholdning 131,82
Balance: 3129,98

Kongetiende.
Beholdning fra 1882: 0,61
Lign. på Tiendeejerne 0,48/td: 86,52
Indtægt 87,13

Udgifter.
Kgl. Skatter: 91,23
Underskud: 4,10

Som det fremgik af provstens indberetning, var de samlede udgifter anslået til ca. 2600 kr. Tæller man de med * markerede udgifter sammen, beløber de sig til over 2585 kr.
Af andre større restaureringer i nyere tid skal her nævnes de, der fandt sted i 1933, 1975/76 og nu sidst i 1994.
Restaureringen i 1933 blev udført under ledelse af arkitekt Jens Foged i Thisted med bistand fra Danmarks Nationalmuseum.

Restaureringen omfattede:
1. Fornyelse af tårnets tagværk, der forsynedes med et slankere pyramidetag og dækkedes med tegl samtidig med, at der blev udført de nødvendige reparationer på tårnet.

2. Inde i kirken blev tårnbuen fremdraget, tårnrummet blev lagt til kirken (var blevet adskilt fra kirken 1819) og orgelet flyttedes ned i tårnrummet.

3. Buen imellem kor og apsis blev fremdraget. Det blev fremstillet ny alterskranke, hvis balustre har motiv efter en gammel gitterdør, der stod i tårnet. Hynderne blev betrukket med bøffelhud.

4. I apsis sløjfede man det gravkammer, der var under alteret ved at opfylde det med sand, hvorefter der blev lagt betongulv og ovenpå munkestensklinker både i kor og apsis.

5. Det gamle bræddegulv i stolene samt panelet på væggene blev fornyet p.g.a. svampeangreb.

6. Der lægges beton under brædderne i stolene og i hele midtergangen der beklædes med munkestensklinker. Midtergangen udvides til 1,90 m i bredde. De smukke gamle stolegavle bibeholdes og repareres; sæder og rygpanelerændres i forhold til de kortere stole.

7. Prædikestolen flyttes tilbage mod korvæggen, samtidig med at den istandsættes af en snedker, hvorefter den restaureres efter Nationalmuseets forslag, der bl. a. indebærer, at den kedelige egetræsmaling fjernes og den
oprindelige udsmykning, som i store dele skinnede igennem under malingen genfremkaldes. Derudover blev gelænderet på trappen op til prædikestolen, »der havde mange uskønne balustre« erstattet med et panel. Derudover var de hængeornamenter, der havde været på prædikestolen, savet af, men ville kunne genskabes
enten efter de rester der stadig fandtes eller efter forbilleder fra Thisted kirke.

Ved en istandsættelse i 1962 blev et kalorifereanlæg med indfyring fra selve kirken erstattet med et helt nyt centralvarmeanlæg med fyr i kapellet. Ved fjernelse af kalorifereanlægget blev der plads til at indrette 2 nye stole med gamle gavle og rygpanel. Derudover blev der indlagt vand og indrettet toilet i kapellet.
Ved en restaurering i 1975 blev tårnets sydside omsat. Man kunne ved samme lejlighed konstatere, at alle de mure, der blev omsat i 1883, stadig stod godt.
Desuden blev alle kirkens blytage omstøbt (en enkelt plade bar årstallet 1875). Korets sydfacade blev sat om p.g.a. frygt for sammenstyrtning. Endelig var flere partier af skibets nordmur så udbulet, at en omsætning var nødvendig.

Foruden disse bygningsmæssige reparationer, var det også nødvendigt at restaurere altertavle, krucifixgruppen samt prædikestolen.
De mest iøjnefaldende fornyelser ved restaureringen i 1994 er de nye vinduer, der blev indmuret i stedet for de jernvinduer, der stammede fra 1883, samt det nye orgel. Men derudover blev der indsat ny yderdør i våbenhuset,
som var en gave fra et medlem af menigheden. Desuden blev altertavlen restaureret, idet Thranes billede af nadveren var revnet og kun nødtørftig lappet sammen med bølgepap. Restaureringen blev foretaget af konservator Rosing Holm, Aalborg.
Derudover blev kapellet istandsat, og der blev opført mandskabsrum.

[1] Det i 1862 opførte våbenhus var faldefærdigt og måtte nedtages. I stedet for, blev der opført et nyt af samme størrelse som det forrige, men med 2 indgangsdøre. Murene er af kampesten, som blev taget fra den indvendige mur i apsis, og i stedet for disse blev der indsat brændte sten.

Kirkens historie

Forord \| Kirkebygningen \| Erklæring om Snedsted Kirke \| Inventar \| Orgler \| Selvstændigt pastorat \| Præsterne \| Kirkeejere \| Snedsted Kirke 1884 \|

»Erklæring om Snedsted kirke Min erklæring om det arbejde, der i slutningen af forrige år er udført på Snedsted kirke og jeg skal efter at have givet kirkeværgen lejlighed til at udtale sig i hoslagt skrivelse ikke undlade at bemærke at der i 1882 blev givet Snedsted kirke pålæg af synet om at forny stolene og andet inventar i kirken i den forventning, at udbueningen på sydsiden, der gennem flere år har været nævnt, men ved lodning hvert år vist sig uforandret, og støttet af flere større ankre i muren truede muren fremdeles ikke med at forskyde sig yderligere. Dette indtraf imidlertid ved tøbruddet efter vinteren 1882-83, ja ikke blot her, men også i sacrestiet bag alteret opstod der en større revne i loftet, så præsten ikke turde opholde sig der. Så snart jeg erfarede det, pålagde jeg yderligere kirkeværgerne ikke at foretage sig noget reparationsarbejde, før man ved det ordinære syn havde besigtiget kirken. Man fandt da, at det nødvendigste arbejde med murene måtte udføres hurtigst muligt, så meget mere, som der var blevet anbragt stivere ved sydmuren og i synsprotokollen anførtes, at muren mod øst såvel som en del af muren mod syd må omsættes, ligeså istandsættes forbindelsen imellem våbenhuset og kirken, anslået til 1200 kr. og udført inden medio september.[1] Da dette arbejde kræver en større udgift, gives foreløbig henstand af de i fjor givne pålæg om fornyelse af kirkens inventar. Værgerne ved Snedsted kirke har i en længere årrække fungeret som sådan, den ene er skolelærer og kirkesanger Nørgaard; den anden er en mand, der har ladet opføre mange bygninger, nemlig mølleejer Jacob Larsen, indtil i fjor amtsrådsmedlem. Jeg oplæste for dem den ministerielle skrivelse af 1/5 1882, skønt der året i forvejen var givet dem et exemplar heraf, desuden lod jeg mit eget exemplar blive hos dem, samt gjorde dem opmærksom på det hensigtsmæssige i at søge en arkitekts vejledning, men fik til svar, at Snedsted kirke var en ganske almindelig landsbykirke, og man måtte være forberedt på en udgift, der var 1000 kr. større, eftersom den arkitekt, der havde givet anvisning på opstilling af den nye klokke på Hundborg kirkes vestre gavl, havde forlangt 500 kr. for sin medhjælp; at Snedsted sogn var et fattigt sogn hårdt betynget af udgifter til skole og fattigvæsen og ikke tålte forøgede udgifter. Tvende gange i sommertiden tilbød hr. Uldall sin medvirken for mig gennem tredie mand. Jeg underrettede begge gange kirkeværgerne derom; men de frabad sig den og accorderede med en murermester, der havde et særdeles godt ord på sig her i Thy; han har tidligere arbejdet som svend i Aarhus for at uddanne sig yderligere og opført alene 2 stationsbygninger til vedkommendes fulde tilfredshed, men også flere store bygninger på hovedgårde såvel beboelseshuse som vidtløftige udhuse; men da han påtager sig for meget arbejde kunne han, skønt han holder 7-8 medhjælpere, ikke begynde arbejdet ved Snedsted kirke, før det skulle have været færdigt, og da mesteren ville arbejde der med 2 håndlangeres bistand, trak reparationen ud lige til jul, dels p. gr. a. et regnfuldt efterår, dels fordi der faldt langt mere ned ved murene end beregnet, ja apsis måtte opføres påny helt fra grunden, derved skal de anslåede udgifter på 1200 kr. være steget til 2600 kr. (kirkeregnskaberne har jeg endnu ikke modtaget). For at granitstenene kunne komme på deres tidligere plads, blev der sat numre på dem, som let kunne fjernes.
Ved juletid anmeldte kirkeværgerne for mig, at reparationerne kunne anses for at være tilendebragt, men samtidig tilkendegav bygmesteren, at afpudsningen kun lige var begyndt, men ville blive fuldført i forårstiden, derfor er intet ekstrasyn foretaget, og nu da arkitekt Uldall, der har bedre indsigt deri, har påtaget sig den ulejlighed uopfordret og gratis at efterse alt nøje og give indberetning derom, fritager han den for en provst brødløshed, ja med befordring bekostelig forretning at foretage eftersyn. Samme Uldall besøgte mig for nogle år siden for at tilbyde at ville træde i den ene synsmands sted mod at oppebære en sådan godtgørelse, men da ingen af de beskikkede synsmænd ville give slip på denne deres løn, blev der intet deraf; dog selv om staten kunne skaffe ham honorar, ville han sikkert være en mindre velkommen synsmand hos præster og kirkeejere, da der sikkert ville blive stillet temmelige bekostelige fordringer. Våbenhuset i Snedsted var tidligere opført af brændte sten, nu er dertil brugt de indvendige granitsten i apsis og dér erstattet med helbrændte mursten. Hvad de nye jernvinduer angår, da er derom intet pålæg sket af synet, men de er frivilligt indsat af kirkeværgerne efter at nedrivningen af murene antog større dimensioner, end oprindeligt formodet. Jeg har erkyndiget mig om deres størrelse og fået til svar, at de 3 vinduer i højkirken og koret er lige store 4 alen og 2" høje og 71/2 kvarter hver, med 55 ruder i ! og 26 rundbuede med et kors. Dersom de skulle have været højere, ville den karm, der er {ud} for prædikestolen gået bunden af prædikestolen for nær, da der fra vinduesskråningen til bunden af prædikestolen kun er 31/2 kvarter.
Vinduerne i sacrestiet og våbenhuset er ligeledes af samme størrelse nemlig 2 alen og 3" høje og 25" brede med 28 ruder i ! og 19 buede; et mindre fag er anbragt i gavlen af våbenhuset. I alle fag er der trækvinduer med gitter. Når hr. Uldall udtaler ønsket om, at granitkirken fik indersiderne renset for hvidtning, hvor murene helt er opført af hugne kvadre, er dette sidste vist kun få steder tilfældet, og lod min formand i embedet overalt væggene aftrække med kalk i lod for at frembringe et hyggeligere syn, end de ujævne sten i de skrå vægge frembød i de fleste, måske alle kirker«. Et indtryk af den omfattende restaurering, der foregik i 1882-1883 kan man også få gennem kirkens regnskab fra dette år: Indtægter. Overført fra forrige år kr: 1138,36 Indvundne renter af 1100 kr. 22,00 2 tdr. skyldbyg 20,00 Knud Langs begravelse 4,00 Pligtarbejde 46,00 Solgt 1 1/4 td kalk 4,37 For solgte materialer 136,75 Ligning på tiendeejere 2 kr/td htk 358,50 Ialt: 1729,98 Lånt af Mathias Kjærgaard, Nørhå 1400,00 Udgifter Kgl. Skatter 93,59 Expenser 26,63 2 alterlys 14,00 En lænestol til præsten 12,00 3 fag jernvinduer fra Horsens 102,00 Løn til håndlangere 44,00 Mads Tandrup for tegning 4,00 Mads Krabbe for smedearbejde 176,67 Tømrerarbejde 168,20 Glarmester Lynge i Thisted 53,50 Blytækker Damsgård 81,25 Bly 329,58 4 fag jernvinduer fra Thisted 61,35 Tømmer, Cement m.m. 390,33 Kalk, mursten 265,88 Nikolaj Tandrup for murerarbejde 484,70 Samme for brug af hejseværk 30,00 Skiffersten 88,14 Div. udgifter 5,52 Brandassurance 12,00 Nedbrydelse af våbenhus 16,00 2 arbejdsmænd à 2 kr/dgl 215,00 Stationskarl for af- og pålæsn. 2,00 Avertering 2,90 Tov til kirkeklokken 3,75 Saltsyre til rensning af sten 10,50 Fragt af bly fra banen 13,55 Transport 10,50 Fragt fra DSB 30,88 Rengøring af kirken 4,00 Div. udgifter 16,88 Kbm. Brunsgaard 20,27 Skolefonden 5,60 Tømmer og brædder 54,25 Løn til kirkeværge 32,00 Forsk. udgifter 116,26 Ialt: 2998,16 Beholdning 131,82 Balance: 3129,98 Kongetiende. Beholdning fra 1882: 0,61 Lign. på Tiendeejerne 0,48/td: 86,52 Indtægt 87,13 Udgifter. Kgl. Skatter: 91,23 Underskud: 4,10 Som det fremgik af provstens indberetning, var de samlede udgifter anslået til ca. 2600 kr. Tæller man de med markerede udgifter sammen, beløber de sig til over 2585 kr. Af andre større restaureringer i nyere tid skal her nævnes de, der fandt sted i 1933, 1975/76 og nu sidst i 1994. Restaureringen i 1933 blev udført under ledelse af arkitekt Jens Foged i Thisted med bistand fra Danmarks Nationalmuseum. Restaureringen omfattede: 1. Fornyelse af tårnets tagværk, der forsynedes med et slankere pyramidetag og dækkedes med tegl samtidig med, at der blev udført de nødvendige reparationer på tårnet. 2. Inde i kirken blev tårnbuen fremdraget, tårnrummet blev lagt til kirken (var blevet adskilt fra kirken 1819) og orgelet flyttedes ned i tårnrummet. 3. Buen imellem kor og apsis blev fremdraget. Det blev fremstillet ny alterskranke, hvis balustre har motiv efter en gammel gitterdør, der stod i tårnet. Hynderne blev betrukket med bøffelhud. 4. I apsis sløjfede man det gravkammer, der var under alteret ved at opfylde det med sand, hvorefter der blev lagt betongulv og ovenpå munkestensklinker både i kor og apsis. 5. Det gamle bræddegulv i stolene samt panelet på væggene blev fornyet p.g.a. svampeangreb. 6. Der lægges beton under brædderne i stolene og i hele midtergangen der beklædes med munkestensklinker. Midtergangen udvides til 1,90 m i bredde. De smukke gamle stolegavle bibeholdes og repareres; sæder og rygpanelerændres i forhold til de kortere stole. 7. Prædikestolen flyttes tilbage mod korvæggen, samtidig med at den istandsættes af en snedker, hvorefter den restaureres efter Nationalmuseets forslag, der bl. a. indebærer, at den kedelige egetræsmaling fjernes og den oprindelige udsmykning, som i store dele skinnede igennem under malingen genfremkaldes. Derudover blev gelænderet på trappen op til prædikestolen, »der havde mange uskønne balustre« erstattet med et panel. Derudover var de hængeornamenter, der havde været på prædikestolen, savet af, men ville kunne genskabes enten efter de rester der stadig fandtes eller efter forbilleder fra Thisted kirke. Ved en istandsættelse i 1962 blev et kalorifereanlæg med indfyring fra selve kirken erstattet med et helt nyt centralvarmeanlæg med fyr i kapellet. Ved fjernelse af kalorifereanlægget blev der plads til at indrette 2 nye stole med gamle gavle og rygpanel. Derudover blev der indlagt vand og indrettet toilet i kapellet. Ved en restaurering i 1975 blev tårnets sydside omsat. Man kunne ved samme lejlighed konstatere, at alle de mure, der blev omsat i 1883, stadig stod godt. Desuden blev alle kirkens blytage omstøbt (en enkelt plade bar årstallet 1875). Korets sydfacade blev sat om p.g.a. frygt for sammenstyrtning. Endelig var flere partier af skibets nordmur så udbulet, at en omsætning var nødvendig. Foruden disse bygningsmæssige reparationer, var det også nødvendigt at restaurere altertavle, krucifixgruppen samt prædikestolen. De mest iøjnefaldende fornyelser ved restaureringen i 1994 er de nye vinduer, der blev indmuret i stedet for de jernvinduer, der stammede fra 1883, samt det nye orgel. Men derudover blev der indsat ny yderdør i våbenhuset, som var en gave fra et medlem af menigheden. Desuden blev altertavlen restaureret, idet Thranes billede af nadveren var revnet og kun nødtørftig lappet sammen med bølgepap. Restaureringen blev foretaget af konservator Rosing Holm, Aalborg. Derudover blev kapellet istandsat, og der blev opført mandskabsrum. [1] Det i 1862 opførte våbenhus var faldefærdigt og måtte nedtages. I stedet for, blev der opført et nyt af samme størrelse som det forrige, men med 2 indgangsdøre. Murene er af kampesten, som blev taget fra den indvendige mur i apsis, og i stedet for disse blev der indsat brændte sten.