Poesi

Børn behøver bedsteforældre

Kvinder og mænd, der i vore dage for første gang bliver bedsteforældre lever sjældent op til den klassiske bedsteforælderrolle, hvor bedstemor har grå hår og knold i nakken og bedstefar er kroget og nedslidt. De befinder sig ikke ved livets ende, men midt i livet. Mange gange bliver de forvekslet med barnebarnets forældre. Og dog længes børn efter disse mennesker, efter forældrene bag for-ældrene, efter bedsteforældre.

De er fædre og mødre med en anden kvalitet, hvis de har gjort som psalme 90 anbefaler: Tæller vi vore dage og år, i
stedet for at fortrænge dem, får vi et stort hjerte. Visdommen består i, at bedsteforældre ofte af egen smertefuld erfaring, har lært hvad det betyder at være menneske.
Bedsteforældre kalder man derfor bedste-forældre, fordi de er bedste forældre. Bedst i erfaring, bedst i overblik over livets mønster, bedst i tilgivelse, bedst i tålmodighed.

Bedsteforældre - de lærer: Der findes dog andre mennesker end mor og far, der er til at regne med. Og der, hvor de biologisk mangler, findes der livserfarne kvinder og mænd, der gerne lader sig »bruge« som lånebedstemor- og far.
Forældre bliver nu om dage trænet i at opdrage deres børn med tålmodighed og konsekvens. Godt sådan. Men der er også noget sandt i bedsteforældres opdragelsesmønster.

Hos dem dukker sådan noget som en hemmelig religiøs viden op. Tror de unge forældre endnu på retfærdighed, aftale, konsekvens, tror bedsteforældre kun på nådens og gavmildhedens kraft. Nåde går frem for ret. Tænker de unge, de kan forme børnene efter deres eget billede og fine pædagogiske teorier, ved de gamle for længst, at livet selv sender og former børnene. Det er religiøs viden.

Bedsteforældre bærer historie med sig, som de kan videregive – eller fortie. Gode og onde historier. Hvis bedsteforældre vil, at deres egen historie bliver frugtbar, vil de indrømme deres forsømmelser og fejltagelser, så der ikke bliver revet et hul i familiens hukommelse.

I nærheden af egen grav lærer bedsteforældre deres børnebørn forgængeligheden. Når bedsteforældre blir svagelige, så lærer børnene, at livet er endelig. Hvilken illusorisk verden ville det være hvis børnebørn kun oplevede de unge stærke, sunde og livsdygtige.

Dog omvendt lærer også bedsteforældrene af børnebørnene deres glade budskab lyder, at – al forgængelighed til trods
– altid er begyndelse.

Børnebørnenes fødsel er bedsteforældrenes fødsel. Børnebørnene gir bedstemødre og bedstefædre chancen for på ny at se, føle og opleve livet på ny. Og visdommen for bedsteforældre og børnebørn består nu deri, at lære af hinanden,
hvad det betyder at være menneske.

Bedsteforældre længe leve!

Langfredag i Norge – Lad sammenholdet vare!

Tusinder af mennesker søgte ind i de norske kirker efter massakren den 22. juli.

Mange har råbt: »hvorfor?« i deres vrede og sorg. Den kristne tro har aldrig været nogen lykkereligion med løfte om fravær af lidelser. I kirken blir der ikke givet svar på ubegribelige spørgsmål, men kirkerne er store og solide nok til at lade alle slags følelser og råb komme til udtryk.

Halvdelen af Biblens salmer er klagesalmer. Job var så fortvivlet over sine tab, at han forbandede den dag da han blev født og Jesu afsluttede sit livs længste fredag med at råbe »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?«

Vi er ikke lovet fravær af fortvivlelse, men vi er lovet nærvær af Ham, som har vist os, at kærlighedens magt er stærkere end både ondskabens og dødens magt. Som Paulus skriver: »Ingen ting skal kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre«.

De døde får vi ikke tilbage, men det paradoksale kan ske, at det onde kan vække det gode til live.

Alle små bekymringer og irritationsmomenter i hverdagen bliver jo så latterlig små. Også mange danskere vil i tragediens kølvand skifte skyklapper ud med varme kinder og åbne arme. Gid det må vare ved! For hvad sker når Oslos knuste facader er repareret, rosernes farver er falmet og hverdagen, sådan vi kendte den, sagte, men sikkert kommer tilbage?

Vil du fortsat være nær, ringe til en bekendt, du tror trænger til det, hilse på naboen, holde døren for andre, og se mere end din egen navle.

Hver gang, jeg vender tilbage til hadets eller ligegyldighedens verdensbillede, håber jeg Jesu ord og en scene fra Norge, jeg så på TV, vil dukke op og redde mig: En lille pige, der varsomt stryger hånden over håret på en tårevædet ældre dreng foran blomsterhavet ved Domkirken i Oslo.

Jeg tror ikke de kendte hinanden.

Knud Bunde Nielsen

Hver tredje måned udkommer "Sognet", kirkebladet for Snedsted Kirke.

Det udsendes til alle husstande i sognet og ligger fremme i kirken, så man kan tage det med hjem. Her på siden kan du læse uddrag fra det seneste kirkeblad.

Bladet indeholder

Har du forslag til artikler, kommentarer o.l. skriv til Nordjysk Tryk.